Folkekons overskrift.png
Folkekons 2.jpg

Koncert med Folkekons. fredag d. 12. januar 2018.

Thorøhuse Forsamlingshus er stolte over at have fået muligheden for at præsentere en koncertaften med Syddansk Musikkonservatoriums Folkemusiklinje.

Folkekons er Syddanmarks Musikkonservatoriums folkemusiklinje og landets eneste af sin slags. Folkemusikuddannelsen favner bredt, men har sit hovedfokus på den danske folkemusik. Af turneens koncertprogram kan der forventes et bredt og alsidigt udvalg af både nykomponeret, skandinavisk- og traditionel folkemusik.

Når Folkekons drager på turne, er det et 15-mand stort orkester, der rejser af sted. Orkesteret består af folkemusiklinjens 9 studerende, samt 6 studerende fra konservatoriets fællesnordiske folkemusikuddannelse Nordic Master. Her er der studerende fra bl.a. Sverige, Finland og Belgien. Til Folkekons koncert vil man kunne høre den bløde lyd fra cello, nøgleharpe og violin, akkorder der flyder ind og ud mellem tonelagene fra harmonika, klaver og bas, samt lyden af fløjte, sang og klarinet, der binder det hele sammen. I år vil man også helt exceptionelt kunne høre den belgiske sækkepibes intense og kraftfulde lyd.

Folkekons vil taget publikum på en helt speciel rejse, hvor både det inderlige, det vilde og det medrivende vil blive udforsket. Samtidig får publikum chancen for at opleve Danmark og del af Nordens folkemusikstuderende lige nu, inden de om få år kommer til at pryde den danske folkemusikscene som uddannede professionelle musikere.

Koncerterne i Thorøhuse Forsamlingshus støttes af Statens Kunstfond og Assens Kommunes frie kulturmidler.

Koncerten begynder kl. 20, men der vil som vanligt være mulighed for spisning kl. 18, hvor der serveres en 2-retters menu. Koncert med spisning koster 250 kr. Koncert alene 125 kr. Billetter bestilles på tlf. 22871053.


Udlejning

Forsamlingshus med masser af fordele for gæster i alle aldersklasser. Lys og venlig, klassisk festsal afsluttet af stor bardisk og sceneområde. Stor fleksibilitet i indretningen af salen, vælg selv mellem mindre spredte grupper af borde/stole og fx buffet, eller skab en traditionel stemning med festlige langborde.

Fra salen er der direkte adgang til stor, vestvendt terrasse med pragtfuld udsigt over Torøs strandenge og Lillebælt. For de mindste er der mulighed for at fange krabber fra broen, gynge eller hoppe i vandet små 100 m væk. For alle er der smukke traveture rundt om Torø.

Klik her og læs om alt det, du gerne vil vide inden din fest.


Koncerter                                                            

Forsamlingshuset fungerer løbende som spillested for orkestre fra nær og fjern. Vi har i gennem mange års kontinuerlige indsatser efterhånden fået skabt en folkemusikscene, som tiltrækker publikum fra hele landet.

Derfor tilbyder vi ved mange af koncerterne en udvidet billet med en to-retters menu, skabt af den lokale kok. 


Atmosfære

Se de stemningsfulde omgivelser, der danner rammen om mange mindeværdige arrangementer. Både store og små gæster vil elske rammerne om din fest. Med udsigt til strandengen og naturhavnen med de små fiskekuttere omkring hagebroen. Ganske ofte afbrydes stilheden kun af mågerne eller de børn, der fisker krabber fra broen ved siden af forsamlingshuset.

 

 

 


Besøg Thorøhuse Bylaug

Klik på billedet for at se mere om alle de fine initiativer i landsbyen, der pulserer af liv og projekter. Bylauget arbejder blandt meget andet med naturbevaring, områdebeskyttelse og byudvikling.

Senest har lauget fået skabt en traskesti hele vejen langs kysten ind til Assens havn. Det er i det hele taget værd at følge Bylaugets aktiviteter, hvis man kommer jævnligt på egnen. Man kan finde fin og opdateret information om foredrag, lokale begivenheder i løbet af årets gang, statusoplysninger på arbejdet med renoveringen af badebroen, og meget mere. 


KLIK HER