Bestyrelse
Bestyrelsen Thorøhuse forsamlingshus
Formand: John Pedersen, Saltoftevej 2A 5610 Assens tlf. 30870256
Email: jlped.dk@gmail.com
Næstformand: Carsten Bo Halsted, Lundshøje 6 5610 Assens tlf. 50930109
Email: kirkebjergvej4@gmail.com
Medlem Randi Kolling, Markleddet 7 5610 Assens tlf. 30221526
Email: lrkolling@gmail.com
Medlem: Pernille Hede, Jacob Gades Vej 2 5610 Assens tlf. 40891150
Email: pernillehede@hotmail.com
Medlem: Mogens Andersen, Jacob Gades Vej 26 5610 Assens tlf. 61476267
Email: baaring60@gmail.com
Medlem Lars Hejgaard, Saltoftevej 9, 5610 Assens tlf. 51500593
Email: hejgaardlars1@gmail.com
Udenfor bestyrelsen:
Kasserer: Palle Isaksen, Jacob Gades Vej 22, 5610 Assens tlf. 40174810
Email: pisa@pisa.dk
Udlejning: Lisbeth L. Christensen, Jacob Gades vej 27
Tlf. 64715306 ( kan kontaktes mellem 17.00 - 21.00)
Email: llchuset@outlook.dk
Hjemmeside : www.thoroehuseforsamlingshus.dk (udlejnings kalender og aktiviteter).
Thorøhuse Forsamlingshus afholder ekstraordinær generalforsamling
Onsdag d. 11. marts 2026 kl. 19.00
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Tilføjelse til vedtægterne §6 pkt. c
”Forslagene offentliggøres i Thorøhuse senest 2 uger før generalforsamling”
3. Eventuelt
Bestyrelsen
Referat fra Generalforsamlingen Thorøhuse Forsamlingshus
Onsdag d. 18. februar 2026, kl. 18.00
50 fremmødte inkl. bestyrelsen.
Kl. 18.00 velkommen ved formanden.
Formanden orienterede om, at bestyrelsen de sidste år har oplevet papirspild ved printning af regnskaberne. Således er der i år kun printet et meget lille antal regnskaber, som er fordelt rundt om på bordene.
Ønskes regnskabet tilsendt, er det selvfølgelig muligt ved henvendelse til formanden.
Pkt 1. Valg af dirigent.
Bjarne Toft Olsen forestået og valgt.
Bjarne takkede for valget og anerkendte det gode fremmøde ved dagens Generalforsamling.
Herefter konstaterede han, at Generalforsamlingen er varslet rettidigt og annonceret i henhold til vedtægterne.
Annonce i Lokalavisen Assens onsdag d. 22. januar 2025. Medlemmer har modtaget e-mailinvitation til generalforsamlingen. Generalforsamlingen er ligeledes offentliggjort på Thorøhuses Facebook side og på Thorøhuses hjemmeside samt sedler er hængt op på masterne i byen.
Bjarne erklærede at dagsordenen er i overensstemmelse med vedtægterne og gav ordet til formanden.
Pkt 2. Formandensberetning
Forsamlingshuset er tilbage. I nye klæder.
Det var overskriften i en af vores aviser d. 31. januar i år.
Selvom antallet af klassiske forsamlingshuse falder, blomstrer mange lokale mødesteder – i dag hedder samlingspunktet bare ofte et kulturhus eller medborgerhus – så måske skulle vi ændre vores navn til Thorøhuse Kulturhus?
Flere eksperter påpeger at de lokale mødesteder ikke er i forfald, de er blot under forandring.
I fremtiden hedder det måske et kulturhus eller forandrer sig til noget helt andet, men man må følge med den udvikling, der nu er. Så længe vi fastholder, at vi har brug for det lokale fællesskab.
Vi vil gerne bevare huset som et sted, man møder mennesker, som man måske ikke nødvendigvis troede, at man havde så meget tilfælles med.
Så vi skal hele tiden forny os, skifte rammerne ud så vi kan tiltrække endnu flere lokale tilflyttere.
Men sjælen skal forblive den samme. Det handler om at mødes, at skabe et lokalt samlingssted og at være et hus hvor nærdemokrati og sammenholdet trives.
Vi er i dag 160 medlemmer af huset, som jo alle bidrager til huset enten fysisk eller blot ved at støtte huset med deres medlemskab, så tak til alle.
Hvad havde vi så af arrangementer i 2025
- Fællesspisninger med Dorthe og Flemming med pæn tilslutning
- Folkemusik 4 koncerter 1 koncert måtte desværre aflyses grundet for få tilmeldte. Til de 4 koncerter var der i gennemsnit 61 betalende. Koncerterne er afholdt med tilskud fra Statens Kunstfond og Assens Kommune. Vores huskok har desværre meddelt at han ikke længere magter opgaven at lave mad til koncerterne, hvilket har givet os anledning til at gå i tænkeboks vedr. fremtidige koncert arrangementer i huset – gode ideer og input modtages gerne. Der er pt. ikke arrangeret nogle koncerter i 2026.
- Sct. Hans fest m. bål og bådebygning og kapsejlads for de helt unge.
- Æblekage konkurrence m. kaffe og spisning.
- Sy og Strik arrangementer
- Madklubben for voksne mænd og Carsten
- Vegetarklubben
- Julestue
- Foredrag i samarbejde med FOF og Jørgen Eg
Derudover har Bylauget afholdt flere arrangementer i huset.
Vi har haft rigtig mange udlejninger til Assens Kommune i dagtimerne og de fortsætter også i 2026
Vi har haft mange udlejninger, som styres og passes af Lisbeth med hjælp fra Palle. Et samarbejde som fungerer perfekt, også med en nøgleboks som en ekstra medhjælp.
Vi har stadig et ”torsdagshold” der sørger for den udvendige vedligeholdelse samt rengøring i huset
Vi fortsætter med alle og forhåbentlig mange nye aktiviteter i 2026
Husk vi er altid åbne for nye ideer og specielt gode foredrag.
Borgergruppen har nedsat et lille udvalg der skal komme med et oplæg til et større fællesskabsmøde for alle borgere i Thorøhuse, hvor der skal tales om drømme, visioner og ideer for Thorøhuse.
Også her er forsamlingshuset samlingspunktet, det ser vi frem til – spændende.
Følg med på vores hjemmeside og i ThorøhusePosten omkring alle vores arrangementer i 2026
Tak til alle som har bidraget til huset, tak til bylauget og bestyrelsen for et super godt samarbejde.
Bjarne takkede formanden for beretningen og spurgte forsamlingen om der var spørgsmål til beretningen.
Klapsalver bekræftede at der ikke var spørgsmål og at beretningen var godkendt.
Pkt 3. Fremlæggelse af regnskabet
Palle Isaksen, fungerende regnskabsansvarlig, gennemgik regnskabet på projektor, og berettede:
Palle overtog efter Ursula i 2024 og har lavet en del ændringer i måden, hvorpå bestyrelsens moms afregnes mv. Det betyder blandt andet, at tallene for 2024 og 2025 ikke er sammenlignelige.
Desuden, har det betydet at skat har tilbagebetalt bestyrelsen et beløb på 42.000 kr., vedr. moms fra 2024 og 2025.
Indtægten for udlejning til medlemmer er steget fra knap 12.000 kr. til knap 28.000 kr. En flot stigning og interesse for brug af forsamlingshuset.
Tak til Palle for en grundig gennemgang af regnskabet.
Bjarne åbnede for spørgsmål til gennemgangen af regnskabet.
Der var spørgsmål til om, hvorvidt der et loft til hvor meget en forening må akkumulere?
Svaret: Det er der ikke, da vedligeholdelse og renovering af forsamlingshuset fx udskiftning og investering i et nyt tag hurtigt vil koste foreningens egenkapital.
Der var spørgsmål til om der egentlig var et reelt underskud ved afholdelse af koncerterne i 2025, som fremlagt ved gennemgangen af regnskabet, da udgifterne ikke angav de øremærkerede tilskud på 35.000 kr. til koncerterne fra Statens Kunstfond og Assens Kommune.
Svaret: Der er ikke et underskud i 2025 ved afholdelse af koncerter.
Der var spørgsmål til om momsregulering på 9.000 kr. skyldes det lave antal af gæster ved koncerterne, som fremlagt ved gennemgangen af regnskabet. Eller om den momsregulering kunne skyldes, at der ikke længere kan trækkes 25 % fra, men kun 15 % fra ved salg af varer ved fællesspisninger, St. Hans Fest og lignende arrangementer i forsamlingshuset.
Svaret: Den momsregulering er et resultat af momsreduktionen fra 25% til 15 %, og variationen af det samlede salg af varer der sælges ved alle forsamlingshusets arrangementer; fællesspisninger, koncerter, etc.
Regnskabet herefter godkendt.
Pkt 4. Fastlæggelse af budget for 2026
Formanden, gennemgik budgettet for 2026 på projektor, hvor budgettallene for 2024 og 2025 til sammenligning fremgik.
Bestyrelsen forventer et overskud på 30.000 kr. for året 2026.
Bjarne erklærede, at det hermed var præsentationen af budgettet for 2026. Han orienterede ligeledes, at budgettet ikke i henhold til vedtægterne skal godkendes, men at spørgsmål til det fremlagte budget for 2026 var velkomne. Ingen spørgsmål.
Pkt 5. Fastsættelse af kontingent for 2027
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent på 200,- kr.
Vedtaget.
Pkt 6. Behandling af indkomne forslag
Der er modtaget et forslag, rettidigt, til ændringer af forsamlingshusets vedtægter, som lyder:
”Indkomne forslag offentliggøres på Thorøhuse”
Der var spørgsmål til, hvor og hvad der menes med ’offentliggøres på Thorøhuse’. Det blev præciseret med; Facebook, hjemmeside og e-mail til medlemmer.
Da der ikke er mødt 50% af de stemmeberettigede medlemmer op til generalforsamlingen kan det indkomne forslag ikke godkendes.
Det betyder, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling. Det skal afholdes indenfor den næste måned og dato varsles snarest muligt.
Der var spørgsmål til hvor generalforsamlingen offentliggøres. Det offentliggøres i:
- Avisen
- Forsamlingshusets hjemmeside
- Thorøhuses facebookgruppe
- På masterne rundt om i byen.
- E-mail til alle medlemmer (i så fald, at de har en e-mailadresse)
Pkt 7. Valg af formand (lige år)
Formanden ønsker genvalg, hvilket alle er meget glade for.
Således blev formanden genvalgt.
Pkt 8. Valg af kasserer (ulige år)
Ikke aktuelt før næste år.
Pkt 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer
9.1. Majbritt Chambers ønsker ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslår Randi Kolding. Valgt.
9.2 Pernille Hede ønsker genvalg. Valgt.
9.3. Mogens Andersen ønsker genvalg. Valgt.
Pkt 10. Valg af bestyrelsessuppleanter
Charlotte Hejgaard og Finn Oscar forstået, som henholdsvis 1. og 2. suppleant. Valgt.
Pkt 11. Valg af to revisorer
Kurt Pedersen og Birthe Hansen ønsker ikke genvalg.
Bestyrelsen foreslår Bjørn Birkely og John Pedersen. Begge blev valgt.
Pkt 12. Valg af 2 revisor suppleanter
Uffe Phil og Bjørn Birkely er henholdsvis 1. og 2. suppleant.
Uffe ønsker genvalg. Valgt.
Bjørn Birkely kan ikke genvælges, da han nu varetager en anden post i bestyrelsen.
Mogens Andersen foreslås af bestyrelsen som 2. suppleant. Valgt.
Punkt 13. Eventuelt
Bestyrelsen orienterede om, at der er indgået en sponsoraftale med OK d.d. Aftalen er synlig i OK-appen og på OK's hjemmeside. Aftalen gør det muligt at støtte forsamlingshuset gennem et OK benzin eller diesel kort.
Der vil blive sendt yderligere information ud om dette fra bestyrelsen, snarest.
Bestyrelsens efterspørger forslag til kulturelle events og aktiviteter i forsamlingshuset. Medlemmer og Thorøhusere er derfor meget velkomne til at komme med forslag og bidrage til udviklingen af eventuelle sådanne aktiviteter, der kunne ønskes, afholdt i forsamlingshuset. Forslag, ideer og henvendelser rettes til Mogens.
Formanden takkede de afgående revisorer for arbejdet de sidste 15 år og de fik begge overrakt en gaveæske med 2 flasker. Formanden takkede også det afgående bestyrelsesmedlem for godt arbejde. Gave 2 flasker vin.
Dirigenten takkede for alles deltagelse og en veloverstået generalforsamling.
Referent Majbritt Chambers



